Dameklubben

Gå til indhold

17.06.18

Ja, så er jeg på pinden igen! Dejligt at være hjemme og se, at alt er, som det skal være. Pokalen står der stadig og humøret er intakt. Tak til alle i udvalget for at have klaret alle udfordringerne, der har været, mens jeg "dyrkede" mig selv. 

Torsdag d. 14.06 var der, på trods af regnvejr, 59 ude at spille: A: 18, B: 18, C: 12 og i 9-huls gruppen: 11.

Onsdag d. 20.06: Træning i det korte spil kl. 17.00

Torsdag d. 21.06: Alle spiller Stableford, og der er længste drive på hul 4.


Jeg ønsker alle god tur!

Hanne Boesen



12.06.2018

Vores formand er vel hjemme og tager over igen. Hun ser kanon godt ud.

Jeg skal bare informere om træning med Philip igen den 20. juni kl 17 - 18. 

Det er det korte spil. Tilmelding med sms og mobile pay til Helle Munch.



10.06.2018

HURRA  - og godt gået allesammen. Vi beholdt pokalen i Frederikshavn Dameklub.

Hvide Klits damer scorede ialt 418 point og vi scorede 556 point. Flot sejr.

KÆMPE TILLYKKE til Hanne Bjørnlund med hendes HOLE IN ONE på hul 13.

Der var mange flotte scores og 10 spillede sig ned i hcp.

Vores resultater bliver opdateret i ugen.

Torsdag den 14 juni spiller A og B gruppen slagspil med puttekonkurrence. C og 9-huls gruppen spiller stableford med skjulte huller.



06.06.2018

Hovsa. Jeg havde lige glemt at skrive på hjemmesiden.

Endnu en dejlig dag i damedagen, med mange flotte resultater.

Vi var 67 ude at spille.Flest i A gruppen - 22. 18 i B gruppen - 16 i C gruppen og 11 i 9-huls gruppen. Der var igen 9 som spillede sig ned i hcp. Der var 10 birdies og en eagle. FLOT.

7. juni 2018 er næste spilledag. Håber I alle er ladet op til en hyggelig dag hvor vi spiller POKAL MATCHEN mod Hvide Klit

Matchen er tællende med regulering og årspoint for os.

RIGTIG GOD TUR



28.05.2018

Hjemmesiden er opdateret og rettet for fejl- så vidt jeg kan se, men ellers sms mig og vi retter til næste opdatering. (se Johnny´s indlæg)

Vi slog rekorden igen !!!

80 damer var ude at spille 24. maj - flot. Vi fordelte os i næsten lige store grupper :

22 i A gruppen - 19 i B gruppen - 19 i C gruppen og 20 i 9-huls gruppen.

Der var mange flotte resultater og 9 spillede sig ned i hcp, og der blev lavet 6 birdies.

31. maj 2018 spiller A og B gruppen slagspil med putte konkurrence. C og 9-huls gruppen spiller stableford med skjulte huller.



23.05.2018

Hjemmesiden under forandring

I den nærmeste fremtid kan hjemmesiden komme til at se lidt anderledes ud, men skulle gerne fungere som hidtil. Det skyldes at jeg har fået nyt webprogram, som gerne skulle flytte os ind i den nye tidsalder, hvor siderne bedre kan ses på tablet og smarte telefoner.

Jeg håber på forståelse og lidt tålmodighed i den nærmeste fremtid.

-jk


21.05. 2018

Endnu en dejlig sommerdag i damedagen.

67 var vi ude at spille.17 i A gruppen - 13 i B gruppen - 18 i C gruppen og 19 i 9-huls gruppen.

Flere spillede sig ned i hcp, og der var 6 birdies.

Torsdag 24. maj 2018 spiller vi alle stableford og der er længste drive på hul 7. Jeg har lavet nye flag. Det var der brug for.


13.05.2018

Hjemmesiden er opdateret for flere dage siden, men det har I jo nok set.

Der er åbnet for tilmelding til POKAL MATCHEN mod Hvide klit, så meld jer endelig til.

For dem som måtte være i tvivl : log ind på golf box (Frederikshavn golfklub) - klik på klubturnering - scroll ned til juni måned og klik på Pokalmatchen så kommer tilmelding frem. (pas på - for der er også en tilmelding til kanin / Hvide klit) 

Klik til slut på "spillere" for at checke om I er tilmeldt.

Torsdag 17.05. 2018 spiller A og B gruppen slagspil med puttekonkurrence og C og 9-huls gruppen spiller stableford med skjulte huller.

Rigtig god tur - og vi håber på fortsat fint vejr.

p.s. og husk at være omhyggelig med scorekortene - tak.


03.05.2018

Ved holdspil 3. maj er det den bedste score på hul 1 + 2 + 3 der er tællende til holdet. på hul 4 + 5 + 6 er det de to bedste scores der er tællende til holdet og på hul 7 + 8 + 9 er det de tre bedste scores der er tællende til holdet.

GOD TUR  og glæder mig til at se jer alle til første spisedag.


30.04.2018

Så er hjemmesiden opdateret. Der var desværre mandefald i forhold til sidste uge, men jeg kan se at mange af dem er "faste"  spillere, så de vender jo nok tilbage efter endt ferie og lignende.

Vi var "kun" 50 spillere 26. april. Der var 11 i A gruppen - 12 i B gruppen -15 i C gruppen og 12 i 9-huls gruppen.

Der er nu hcp regulering, så Eclectic må også noteres.

Vedr. første slagsspilsresultat kan jeg se at det stadig er nettoscoren der står i skemaet. Jeg regner med at Johnny rettter det sammen med næste slagsspilsdag.

Husk at tilmelde til spisning hos Christina. 

Vi spiller holdspil med 9 huller tællende.

Næste uge er der ingen damedagsspil pga Kristi Himmelfart.

17.05.2018 : A og B gruppen spiller slagspil med puttekonkurrence. C og 9-hulsgruppen spiller stableford med skjulte huller.


21.04.2018

En varm forårsdag kunne få mange ud af huset. 77 spillede Damedags match, ny rekord! Trods tidligt på året var der igen flotte scores! Fordelingen i grupperne ser ud til at være helt perfekt. I fordelte jer således: A: 19, B: 18, C: 20 og 20 i 9-gruppen!


Husk, så længe der ikke er regulering, er der oplæg ”through the green”.


Tak til Birgitte Uggerly, for at have opdateret medlemslisten! I kan finde den i vores lukkede Facebook-gruppe! Der vil også komme trykte eksemplarer, de vil blive placeret i omklædningsrummet! Opdager I fejl og mangler, så husk at melde det til Birgittte .


Ulla overtager hjemmesiden her, mens jeg er forhindret! Tilmelding til spisedagen d. 3.05 på liste ophængt i Bistroen.


Torsdag d. 26.april spiller alle Stableford, og der er nærmest flaget på hul 9.


Hav det rigtig godt og spil noget god golf til vi ses igen! God tur!

Hanne Boesen

 

d. 16.04.2018

Så fik vi taget hul på den nye sæson! Dejligt, også selv om det var på vinterbane med lejeforbedring. 60 var ude at spille A: 17, B: 16, C: 14 og 13 i 9-huls gruppen.

Alle får årspoint, men I bliver ikke hcp-regulerede, så længe der er lejeforbedring! Eclectic starter også først, når der bliver reguleret!

Hjemmesiden er opdateret med torsdagens resultater!


Torsdag d. 19.04 skal A og B spille slagspil med puttekonkurrence. C og 9 spiller stableford med skjulte huller!


Lejeforbedring – oplæg inden for et scorekort ”Throug the green” indtil handicapreguleringen starter.


Jeg ønsker alle god tur!

Hanne Boesen



D. 31.03.18

Infomøde. Sidste nyt.

Gode nyheder bør spredes med det samme! Ja, det kan jeg så ikke lige leve op til denne gang, det beklager jeg, men så er der jo dem, der siger:  bedre sent end aldrig! Derfor kære kvinder: Info – mødet var en succes – vi var samlet 60 glade medlemmer nye og gamle! Stemningen var høj allerede fra start! Kaffen varm og kagerne flotte og lækre!

Efter velkomst og den obligatoriske sang havde vi besøg af FGKs nye formand, Kim Reese. Jeg tror nok han erfarede, at der er liv i Damedagen - på den gode måde! Så synligheden gik begge veje! Tak til Kim for indlæg, det var et godt initiativ!

Årets program blev gennemgået og her får I de vigtigste oplysninger:

Faste tider: Morgen fra 8.30 – 9.00. Eftermiddag fra 14.00 – 17.00

Vigtige datoer

10.05 er der ingen spil, Kristi Himmelfart

Pokalmatch i år på hjemmebane d. 7. juni med gunstart kl. 14.00

Afslutningsmatch og fest d. 13. oktober med gunstart kl. 12 (vi spiller 9 huller)


Træning: Phillip tager os igen under sine vinger. Datoerne ligger fast, d. 2. og d. 16. og d. 23. maj – tidspunktet kommer senere på tilmeldingslisterne i forgangen!

På spisedagene spiller vi individuelt og holdmatch. Der er ”kun” præmier til de bedste hold, Individuelt er til årspoint!

Inden vi sluttede denne festlige opstart af, tog vi afsked med Kirsten Boel Christensen – der nu flytter til Sjælland!


Sidste nyt: Vores første spilledag d. 5. april er aflyst, da banen er lukket! Forhåbentlig kan foråret indfinde sig med sol og varme inden d. 12.04.

Til jer, der ikke kunne deltage i infomødet: I finder vores folder i forhallen og på opslagstavlen!

Udvalget ønsker alle en god sæson 2018!

Hanne Boesen



Damedagen

GOLFSÆSON 2018 i sigte!!

 

Alle damegolfspillere i Frederikshavn Golfklub

indbydes til informationsmøde om Damedagen

 

Torsdag den 22. marts 2018

kl. 19.00

Frederikshavn Golf Klubs Bistro.

 

Vi byder på: 

Kage og kaffe 

Hyggelige gensyn 

Møde nye medlemmer 

Informationer om den kommende sæson

 

Det er vores håb, at rigtig mange af golfklubbens damer vil møde op,

 så vi kan være klar til en god start på

 

 sæson 2018 

 Vores vision er, at vi kan dyrke vores sport, konkurrere i en positiv ånd, knytte venskaber og ikke mindst at kombinere golfspillet med hyggeligt samvær.

Samtlige FGKs damegolfspillere, fyldt 18 år, er velkommen til at deltage i torsdagsmatcherne.

Vi har alle været nye og ved, at det kan være en overvindelse at møde op; men kom nu bare!!! Har du ikke tid eller overskud til at spille mere end 9 huller, har du mulighed for at deltage i damedagens 9 huls række.

Du vil meget hurtigt lære klubbens piger/kvinder/damer at kende.

Af hensyn til traktementet beder vi dig om at tilmelde dig senest d.20.03 på et af følgende:

hhboesen@mail.dk eller sms 29 82 95 22

På glædeligt gensyn og velkommen til sæsonen 2018



 

 

 

 

Udvalget

Formand:
Hanne Boesen

29 82 95 22
Kasserer:
Helle M. Hansen - 

31 77 47 55
Scorekort og resultater:
Ulla Nilsson

29 24 20 06
Medlem ad hoc:
Bente Christensen -
22 59 27 07
Web redaktør: e-mail

2018
-

Handicap Grupper
Gruppe A hcp. 0 - 18,7
Gruppe B hcp. 18,8 - 26,6
Gruppe C hcp. 26,7 - 44

Tilbage til indhold